Erindringstekster om min søster

En søster er tit det menneske, der har kendt dig længst. Hun var der før dine venner, før din kæreste, før dine børn - og hun husker ting om dig, som ingen andre i verden ved. Men netop derfor kan det være svært at skrive om hende. Hvor begynder man, når man har et helt liv at tage af?

På denne side finder du fire færdige eksempler på erindringstekster om en søster, skrevet fra forskellige vinkler og forskellige tidspunkter i livet. Lån en åbning, en form eller en stemning, og gør den til din egen. Bagefter får du konkrete skriveråd og en række spørgsmål, der kan vække minderne. Og når ordene kommer, kan du give dem et varigt hjem i din egen livsbog.

Fire eksempler på erindringstekster om en søster

Eksemplerne er skrevet af os som inspiration - personerne i dem er opdigtede.

Barndommen · fortalt af en lillebror

Stregen midt i værelset

Vi delte værelse, til jeg var elleve og Hanne var fjorten. Det var hende, der en dag trak en streg med kridt hen over gulvtæppet: Herfra og dertil var hendes, og hvis min fod krydsede stregen, kostede det en uges lommepenge. Jeg kan stadig høre hendes plakater blafre, når vinduet stod åbent. Først heste, siden David Bowie.

Men om aftenen gjaldt stregen ikke. Når mor havde slukket lyset, og huset var faldet til ro, lå vi med hver sin øresnegl fra den samme transistorradio, ledningen spændt ud over stregen som en bro, og hviskede om alt det, man kun tør sige i mørke. Hvem vi var bange for. Hvad vi ville være. Om far nogensinde blev glad igen.

Det er det mærkelige ved søskende: Om dagen forsvarede hun sin halvdel af værelset med hård hånd. Men den dag jeg blev væltet omkuld i skolegården, var det hende, der nåede først frem. Stregen gjaldt kun os to.

Hanne bor i Aalborg i dag. Der er tre hundrede kilometer imellem os - og stadig ingen streg.

Ungdommen · om en storesøster

Hun kom med det samme

Jeg var seksten og havde fået mit hjerte knust for første gang. Jeg ringede fra telefonboksen ved stationen, fordi jeg ikke kunne holde ud at græde derhjemme, og det eneste nummer jeg kunne huske udenad, var min søsters.

Lise var nitten og havde haft kørekort i tre uger. Fyrre minutter senere holdt fars gamle Ascona ved kantstenen med hende bag rattet og en pose pommes frites fra grillbaren på passagersædet. Vi kørte rundt i mørket uden mål, og hun sagde ikke ret meget. Hun sagde ikke: Det går over. Hun sagde: Han var en idiot. Og så skruede hun op for kassettebåndet.

Siden har jeg vidst, hvad man gør, når et menneske man elsker, går i stykker. Man kommer med det samme. Man tager noget varmt med. Man behøver ikke sige noget klogt.

Det har jeg lært af min søster, og jeg har brugt det hele livet.

Voksenlivet · to søstre

Kaffen fra automaten

Da mor blev syg, blev min søster og jeg voksne på en ny måde. Vi havde hvert vores liv i hver sin by, mænd, børn, arbejde - og pludselig sad vi igen side om side, som da vi var små, bare nu på en gang på Herlev Hospital med hver sin plastikkop kaffe fra automaten. Den smagte forfærdeligt. Vi drak den hver dag i fire måneder.

Vi fandt et sprog i de måneder, som ingen andre forstod. Anne tog samtalerne med lægerne, jeg tog papirerne og kommunen. Og midt i det hele kunne vi blive grebet af en latter på gangen, der slet ikke passede sig, fordi mor inde bag døren havde sagt noget, kun vi to vidste var klassisk mor.

Ingen andre i verden vidste præcis, hvad vi mistede, da vi mistede hende. Det gjorde kun os to. Og ingen andre kunne finde på at grine ad det forkerte i kapellets forgang og mene det som kærlighed.

Vi taler stadig sammen hver søndag aften. Vi siger det aldrig højt, men vi ved det begge to: Vi er hinandens vidner. Så længe vi har hinanden, har mor og far og hele barndommen et sted at være.

Til minde · om en søster, der ikke er her mere

Din latter bor her endnu

Kære Bodil. Nu er det syv år siden, og jeg griber mig stadig i at ville ringe til dig, når der sker noget, kun du ville forstå.

Jeg tænker tit på somrene, hvor vi cyklede til stranden med håndklæderne på bagagebæreren, og du altid nåede vandet først, fordi du aldrig i dit liv har ventet på nogen. På lakridspiberne fra kiosken, som du delte på din helt egen måde: den største halvdel til mig, altid, uden at gøre et nummer ud af det. Og på din latter - du lo på indåndingen, så hele stuen måtte le med, om de ville eller ej.

Dine børn spørger stadig til dig, og jeg fortæller. Om dengang du malede køkkenet gult, mens Svend var på fisketur. Om dine håbløse madpakker og dit urokkelige humør. Og når din datter ler - den er der, Bodil, din latter, helt din - så er du tilbage i rummet et øjeblik.

Jeg skriver det her ned, så din latter har et sted at bo. Ikke fordi jeg er bange for at glemme dig. Det kunne jeg aldrig. Men fordi de, der kommer efter os, skal vide, hvem du var.

Sådan skriver du dit eget minde om din søster

Du behøver ikke være forfatter for at skrive en erindringstekst, der rammer. De fire eksempler ovenfor bruger nogle enkle greb, som du frit kan stjæle:

• Begynd med ét konkret billede. Ikke “hun var altid sød”, men stregen på gulvtæppet, kaffen fra automaten, posen med pommes frites. Ét billede siger mere end ti tillægsord.
• Skriv, som du taler. Læs teksten højt for dig selv. Hvis du snubler over en sætning, ville du aldrig sige den - så skriv den om, til den lyder som dig.
• Lad detaljen bære følelsen. Lugten af klor, lyden af en transistorradio, en bestemt sang i bilen. Sanserne åbner minderne - både dine og læserens.
• Start ikke fra begyndelsen. Du skal ikke skrive hele jeres historie i ét hug. Vælg ét minde og skriv det færdigt. Næste uge kan du skrive et til.
• Tag det skæve med. Søskendeskab er også skænderier, drillerier og en kridtstreg på gulvtæppet. Det er det, der gør teksten sand - og det, I kommer til at grine af.
• Skriv til nogen. Forestil dig, at dine børn eller børnebørn læser med en dag. Hvad skal de vide om din søster, som kun du kan fortælle dem?

Spørgsmål der vækker minderne

Sæt dig med en kop kaffe og læs spørgsmålene langsomt. Når ét af dem rammer noget, så er det dér, din tekst begynder:

• Hvad er dit allertidligste minde om din søster?
• Hvad skændtes I om som børn - og hvad griner I af i dag?
• Er der en sang, en duft eller en ret mad, der altid minder dig om hende?
• Hvornår har du været mest stolt af hende?
• Hvad har hun lært dig, uden selv at vide det?
• Hvilket øjeblik med hende ville du gerne opleve én gang til?
• Hvordan så en helt almindelig søndag ud i jeres barndomshjem?
• Hvornår har hun reddet dig - i stort eller småt?
• Hvad ville du sige til hende, hvis hun læste med lige nu?
• Hvad håber du, hun ved, selvom du aldrig har sagt det?

Vil du have flere? Vi har samlet over hundrede spørgsmål til hele livshistorien på spørgsmålssiden.