Et liv uden mand

Jeg har aldrig giftet mig. Jeg har ikke fået børn. Folk spørger mig nogle gange om jeg fortryder. Det gør jeg ikke. Men jeg fortænker dem ikke i at spørge.

Det er svært at forklare et liv der ikke er bygget op om de vante kasser. Når andre kvinder på min alder mødes til kaffe, taler de om børnebørn og svigerbørn og deres mænds helbred. Jeg har intet af det at bidrage med. Jeg har Bjørn fra galleriet, jeg har min have, jeg har keramikken. Det er ikke en mindre liv. Det er bare et anderledes.

Der var et par gange jeg kom tæt på det andet liv. Lars var den tætteste. Hvis jeg havde været en lidt anden kvinde, eller hvis han havde været en lidt anden mand, kunne vi have haft et hus med et eller to børn og en hund. Men jeg ville ikke kunne have lavet det jeg har lavet. Jeg ved det med sikkerhed.

Det er en handel. Alle liv er handler. Man får noget, man giver noget. Jeg har valgt mit, og jeg står ved det.

Jeg har elsket. Jeg har været elsket. Jeg har lavet ting der findes i andres hjem og forhåbentlig vil findes der efter mig. Det er nok. Det har altid været nok.