Hvor jeg blev født
Roskilde
BH
Birte Holm
f. 1955
26 minder
68 år dækket
3 sange
Sange der har betydet noget
-
Min bror tog mig med til Falkonerteatret. Jeg forstod ikke det meste, men jeg vidste det var noget vigtigt. Jeg har lyttet til Blue mindst hundrede gange siden.
-
SO36 i Kreuzberg. Han huskede mig på fjerde aften og gav mig en cigaret bagved. Jeg var 27 og verden var helt åben.
-
Berlin-sangen. Anja og jeg satte den på i værkstedet hver morgen i tre år.
1955
Hvor voksede du op? Hvad husker du fra det første hjem?
Røde Port i Roskilde
Jeg voksede op i en treværelses lejlighed på Røde Port. Min mor og far havde selv den ene stue, og min storebror og jeg delte det andet værelse. Det var et meget alminderligt hjem. Måske er det derfor jeg er blevet det jeg er blevet.
7 år senere
1962
Hvem var din bedste ven i barndommen? Hvor mødtes I?
Marie i 1. klasse
Marie var min første rigtige veninde. Vi sad ved siden af hinanden i 1. klasse. Hun tegnede heste hele tiden, og jeg ville være som hende. Vi mistede kontakten i 9. klasse. Jeg har søgt hende på Facebook flere gange.
5 år senere
1967
Da jeg opdagede ler
Jeg gik på en sommerlejr i Lejre, og der var en gammel kvinde der hed Sigrid som lavede keramik. Hun lod mig prøve drejeskiven. Jeg var tolv år gammel, og jeg vidste i det øjeblik at det var det jeg skulle.
Det ved jeg stadig.
Det ved jeg stadig.
5 år senere
1972
Hvad var den første koncert du var til?
Joni Mitchell i Falkonerteatret
Min storebror tog mig med. Han havde set hende i USA året før og var blevet besat. Jeg forstod ikke det meste af hvad hun sang om, men jeg kunne mærke at det var noget vigtigt. Jeg har lyttet til Blue siden, mindst hundrede gange.
1973
Studentereksamen og hvad så
Jeg blev student i 1973. Min far ville have at jeg skulle læse jura. Min mor håbede på medicin. Jeg ville lave keramik. Den sommer var anstrengt.
1974
Hvor boede du, da du flyttede hjemmefra første gang?
Værkstedet på Christianshavn
Jeg fandt et værksted med fem andre kunstnere på Christianshavn. Vi delte ovn. Jeg sov nogle gange på en madras i et hjørne. Det var det skønneste år i mit liv.
1976
Var der nogen før, du stadig husker?
Frederik
Frederik var maler. Vi var sammen i to år. Han ville have at vi skulle flytte sammen i Berlin. Jeg sagde ja, og to dage før vi skulle rejse, fortrød han.
Jeg tog alligevel.
Jeg tog alligevel.
1978
Hvilket land overraskede dig mest?
Berlin i 1978
Jeg flyttede til Vest-Berlin med to kufferter og adressen på en bekendt af en bekendt. Jeg vidste ikke om jeg ville blive en uge eller et år. Det blev ni år.
Byen var en delt ø dengang. Muren var fem kilometer fra mit værksted. Når jeg gik tur i Kreuzberg, kunne jeg se vagttårnene på den anden side. Det skulle have været uhyggeligt. Men det var levende. Berlin var fuld af unge mennesker fra hele verden der var endt der fordi de ikke vidste hvor de ellers skulle hen, og fordi det var billigt og frit.
Jeg fandt et værksted i Kreuzberg, delte det med fire andre, betalte næsten ingenting i husleje. Jeg lærte tysk på gaden af en gammel kone på torvet der solgte tomater og rettede mig hver gang jeg sagde noget galt. Jeg lavede min første rigtige keramik der. Det var også der jeg lærte at jeg kunne leve af det jeg lavede.
Da Muren faldt i 1989, vidste jeg det var slut. Det Berlin jeg havde elsket holdt op med at eksistere den nat. Det er ikke fordi det blev værre — det blev bare anderledes. Jeg flyttede tilbage til Danmark året efter. Jeg savnede Berlin i fem år. Jeg savner det stadig nogle gange.
Byen var en delt ø dengang. Muren var fem kilometer fra mit værksted. Når jeg gik tur i Kreuzberg, kunne jeg se vagttårnene på den anden side. Det skulle have været uhyggeligt. Men det var levende. Berlin var fuld af unge mennesker fra hele verden der var endt der fordi de ikke vidste hvor de ellers skulle hen, og fordi det var billigt og frit.
Jeg fandt et værksted i Kreuzberg, delte det med fire andre, betalte næsten ingenting i husleje. Jeg lærte tysk på gaden af en gammel kone på torvet der solgte tomater og rettede mig hver gang jeg sagde noget galt. Jeg lavede min første rigtige keramik der. Det var også der jeg lærte at jeg kunne leve af det jeg lavede.
Da Muren faldt i 1989, vidste jeg det var slut. Det Berlin jeg havde elsket holdt op med at eksistere den nat. Det er ikke fordi det blev værre — det blev bare anderledes. Jeg flyttede tilbage til Danmark året efter. Jeg savnede Berlin i fem år. Jeg savner det stadig nogle gange.
1979
Lejligheden i Kreuzberg
Min lejlighed i Berlin var en kæmpe gammel ting med højt til loftet og kakkelovn. Jeg betalte næsten ingenting. Tagskroget lækkede når det regnede, og jeg havde tre spande stillet op i sengen min. Jeg elskede det.
1981
Hvem lærte dig noget vigtigt om livet?
Anja, der lærte mig at drikke
Anja var billedhugger fra Polen. Hun var ti år ældre end mig og talte fem sprog. Hun lærte mig at drikke wodka og at sige fra. Hun lærte mig også at man kan være alene uden at være ensom.
1982
Nick Cave på SO36
Det var et lille beskidt sted i Kreuzberg. Han spillede koncerter på rad og række i en uge. Jeg gik til alle. Han huskede mig den fjerde aften og gav mig en cigaret bagved efter koncerten. Jeg var 27 og verden var hel åben.
1983
Den første udstilling
Jeg fik en lille udstilling i et galleri i Schöneberg. Jeg solgte tre stykker den første aften. Jeg ringede hjem til Roskilde og fortalte min mor det. Hun sagde "hvad nu". Jeg lagde på.
1985
Tomas
Tomas var tjekkisk fotograf. Vi boede sammen i tre år. Jeg har ikke været forelsket på den måde siden. Han ville tilbage til Prag i 1987. Jeg ville ikke. Vi har skrevet et brev hver til sit hver jul i 30 år.
1987
Det år jeg drak for meget
Det havde bygget sig op i lang tid. Måske siden Tomas tog tilbage til Prag. Måske endnu længere tilbage. Jeg drak hver aften, og så hver eftermiddag, og til sidst om morgenen. Jeg kunne ikke arbejde. Mit værksted lå urørt i ugevis. Mine udstillinger blev aflyst.
Anja sagde det først. Hun kom forbi en søndag morgen og fandt mig på sofaen med en tom flaske og uvasket håret. Hun satte sig ned og sagde "Birte, du er ved at miste dit liv". Hun blev hos mig i tre dage. Hun lavede mad. Hun smed flaskerne ud. Hun tog mig med til et mødested for kvindelige alkoholikere i en kælder i Schöneberg.
Jeg gik i et halvt år til en gruppe i Berlin. Jeg lærte at jeg ikke var den eneste. Jeg lærte at det ikke var et moralsk svigt. Jeg lærte at jeg skulle have hjælp og ikke kunne klare det selv. Det er den lærdom der har holdt.
Jeg har ikke drukket siden 1990. 36 år. Jeg er stadig stolt af det. Det er det jeg er mest stolt af i mit liv. Mere end keramikken på SMK. Mere end udstillingen i Schöneberg. At jeg stoppede dengang, og at jeg er holdt fast i det.
Anja sagde det først. Hun kom forbi en søndag morgen og fandt mig på sofaen med en tom flaske og uvasket håret. Hun satte sig ned og sagde "Birte, du er ved at miste dit liv". Hun blev hos mig i tre dage. Hun lavede mad. Hun smed flaskerne ud. Hun tog mig med til et mødested for kvindelige alkoholikere i en kælder i Schöneberg.
Jeg gik i et halvt år til en gruppe i Berlin. Jeg lærte at jeg ikke var den eneste. Jeg lærte at det ikke var et moralsk svigt. Jeg lærte at jeg skulle have hjælp og ikke kunne klare det selv. Det er den lærdom der har holdt.
Jeg har ikke drukket siden 1990. 36 år. Jeg er stadig stolt af det. Det er det jeg er mest stolt af i mit liv. Mere end keramikken på SMK. Mere end udstillingen i Schöneberg. At jeg stoppede dengang, og at jeg er holdt fast i det.
1989
Tilbage til Danmark
Da Berlinmuren faldt, vidste jeg det var slut. Jeg flyttede tilbage til København. Jeg savnede Berlin i fem år.
1991
Værkstedet i Helsingør
Jeg fandt et lille hus med værksted i Helsingør i 1992. Jeg har boet der siden. Det er det første sted i mit liv jeg har følt mig hjemme på en blivende måde.
6 år senere
1997
Lars, og hvad jeg lærte
Lars var arkitekt og 12 år ældre end mig. Vi var sammen i fire år. Han ville have at jeg skulle blive husholderske. Jeg kunne ikke. Vi gik fra hinanden i ro. Han er det tætteste jeg er kommet på en mand jeg kunne have fået børn med.
2000
Da min mor døde
Min mor døde i 2000. Vi havde aldrig været tæt forbundne, og det blev vi heller ikke til sidst. Men jeg sad ved hendes seng den sidste uge. Hun var bevidstløs det meste af tiden. En aften åbnede hun øjnene og sagde mit navn. Det var det sidste. Jeg taler stadig om det med min terapeut.
5 år senere
2005
Hvem holder du nu om dage tæt på?
Bjørn fra galleriet
Bjørn er min galleriejer i København. Han har solgt mit arbejde i 25 år. Vi mødes til frokost den første tirsdag i måneden. Han er det tætteste jeg har på en mand i mit liv. Aldrig romantisk. Bare uundværligt.
2008
Til Japan
Jeg vandt et legat og tog til Japan i tre måneder for at studere keramik. Jeg arbejdede hos en gammel mand der hed Kazuo i Mashiko. Han talte ikke engelsk. Vi kommunikerede med ler og hænder. Det er den bedste måde jeg har lært noget.
7 år senere
2015
60 år, og en udstilling på SMK
Statens Museum for Kunst købte tre af mine ting i 2015. Jeg græd da kuratoren ringede. Jeg tror det var første gang jeg tillod mig at føle at jeg havde lavet noget rigtigt.
2019
Anja igen
Anja blev syg i Berlin. Jeg fløj derned hver anden måned i hendes sidste år. Vi sad og snakkede om alle vores fælles bekendte fra Kreuzberg. Hun døde i 2019. Jeg er nu den eneste tilbage af den gruppe.
2020
Haven
Jeg har de sidste fem år lagt mere energi i haven end i værkstedet. Jeg dyrker grøntsager og roser. Jeg laver stadig keramik, men kun det jeg har lyst til. Det føles som om jeg er endt det rigtige sted.
2022
Et liv uden mand
Jeg har aldrig giftet mig. Jeg har ikke fået børn. Folk spørger mig nogle gange om jeg fortryder. Det gør jeg ikke. Men jeg fortænker dem ikke i at spørge.
Det er svært at forklare et liv der ikke er bygget op om de vante kasser. Når andre kvinder på min alder mødes til kaffe, taler de om børnebørn og svigerbørn og deres mænds helbred. Jeg har intet af det at bidrage med. Jeg har Bjørn fra galleriet, jeg har min have, jeg har keramikken. Det er ikke en mindre liv. Det er bare et anderledes.
Der var et par gange jeg kom tæt på det andet liv. Lars var den tætteste. Hvis jeg havde været en lidt anden kvinde, eller hvis han havde været en lidt anden mand, kunne vi have haft et hus med et eller to børn og en hund. Men jeg ville ikke kunne have lavet det jeg har lavet. Jeg ved det med sikkerhed.
Det er en handel. Alle liv er handler. Man får noget, man giver noget. Jeg har valgt mit, og jeg står ved det.
Jeg har elsket. Jeg har været elsket. Jeg har lavet ting der findes i andres hjem og forhåbentlig vil findes der efter mig. Det er nok. Det har altid været nok.
Det er svært at forklare et liv der ikke er bygget op om de vante kasser. Når andre kvinder på min alder mødes til kaffe, taler de om børnebørn og svigerbørn og deres mænds helbred. Jeg har intet af det at bidrage med. Jeg har Bjørn fra galleriet, jeg har min have, jeg har keramikken. Det er ikke en mindre liv. Det er bare et anderledes.
Der var et par gange jeg kom tæt på det andet liv. Lars var den tætteste. Hvis jeg havde været en lidt anden kvinde, eller hvis han havde været en lidt anden mand, kunne vi have haft et hus med et eller to børn og en hund. Men jeg ville ikke kunne have lavet det jeg har lavet. Jeg ved det med sikkerhed.
Det er en handel. Alle liv er handler. Man får noget, man giver noget. Jeg har valgt mit, og jeg står ved det.
Jeg har elsket. Jeg har været elsket. Jeg har lavet ting der findes i andres hjem og forhåbentlig vil findes der efter mig. Det er nok. Det har altid været nok.
2023
Joni Mitchell igen
Hun spillede sin sidste koncert i Newport i 2022. Jeg så den online. Jeg græd hele vejen igennem. Femti år efter Falkonerteatret med min storebror. Han er gået bort nu. Det er en mærkelig ting at græde over noget der både er sin egen sorg og en andens.
Hilsner
Endnu ingen hilsner. Skriv den første.