Pouls sygdom

Poul fik diagnose på alzheimer i 2018. Vi havde mistanken i flere år. Det startede med at han glemte navne. Så glemte han veje han havde kørt i 50 år. Så glemte han at jeg havde været i Aarhus dagen før, selvom jeg havde fortalt det igen og igen.

Det første der gik var hans evne til at lægge plantegninger. Han plejede at tegne huse for at slappe af. Han havde tegnet vores eget hus i Bellinge i 1983, og han kunne stadig huske hver mursten. Den dag han prøvede at tegne en simpel grundplan og ikke kunne længere, var den dag jeg vidste vi var trådt ind i en ny tid. Han sad med blyanten i hånden i en time uden at sige noget. Til sidst lagde han den fra sig og sagde “jeg tror ikke jeg kan mere”.

Vi havde fem år sammen efter det. De første to var stadig næsten normale. De næste to var hårde, men vi havde stadig samtaler. Det sidste år var næsten kun lille smil og hånd-i-hånd og rolige stunder hvor han ikke vidste hvem jeg var.

Nogle gange genkendte han mig som ung pige. Han kaldte mig “den der pige fra mejeriet” og smilede. Jeg tror det var hans måde at gå tilbage til det smukkeste tidspunkt i hans hoved. Jeg var aldrig vred over at han ikke kendte mig. Jeg var glad for at han var glad.