Hvor jeg blev født
Esbjerg
EM
Erik Madsen
f. 1953
28 minder
71 år dækket
3 sange
Sange der har betydet noget
-
Min første koncert. Saltlageret 1972. Jeg var næsten døv da jeg gik hjem, og jeg var ligeglad med øllen ned ad ryggen.
-
Hanne og jeg i Parken. Han spillede den som ekstranummer, og hele Parken sang med.
-
Jeg fik pladen til min sidste arbejdsdag på værftet. Jeg har hørt den hver søndag morgen siden.
1953
Hvor voksede du op? Hvad husker du fra det første hjem?
Det røde hus i Esbjerg
Vi boede i et lille rødt hus tæt ved havnen. Min far var fisker, så lugten af salt og diesel var altid omkring os. Jeg kunne høre mågerne fra mit værelse om morgenen.
Om vinteren var det iskoldt fordi der var enkeltlags vinduer. Jeg lærte at klæde mig på under dynen.
Om vinteren var det iskoldt fordi der var enkeltlags vinduer. Jeg lærte at klæde mig på under dynen.
6 år senere
1959
Min første skoledag
Jeg havde en pæn skjorte og gråt sæt. Min mor græd da jeg gik ud af døren. Jeg var stolt.
6 år senere
1965
Hvem var din bedste ven i barndommen? Hvor mødtes I?
Søren fra fodboldklubben
Søren og jeg har kendt hinanden siden vi var små drenge i Esbjerg Boldklub. Vi var defensive midtbanespillere på samme hold. Han lærte mig at spille kort, og han er stadig den eneste jeg taber med ynde til.
Vi ses tre eller fire gange om året. Det er nok.
Vi ses tre eller fire gange om året. Det er nok.
1967
Da min far sejlede ind med skaden
Min far havde fået en wirefangst i benet på en stormfuld dag i Nordsøen. Han fortalte mig aldrig præcis hvad der skete, men jeg har siden hørt fra hans bedste ven Knud at det var tæt på meget værre. Wireren havde slynget en kollega over bord. Han kom levende tilbage, men han var aldrig den samme.
Da kutteren kom ind, gik min far på krykker. Han kunne ikke arbejde i tre måneder. Vi havde ingen penge, og min mor begyndte at vaske tøj for andre familier. Hun sagde aldrig at det var hårdt, men jeg så hende falde i søvn ved spisebordet en aften.
Min far blev mere stille det år. Han holdt op med at synge i køkkenet om morgenen. Han begyndte at drikke om eftermiddagen i stedet for kun om aftenen. Han kom tilbage på havet til sidst, men han trak sig tilbage tidligere end planlagt da jeg var 19. Han sagde det var ryggen. Jeg tror det også var noget andet.
Jeg lovede mig selv at jeg ikke skulle blive fisker. Det var den vigtigste beslutning i mit liv, og det var ham der traf den for mig uden at vide det.
Da kutteren kom ind, gik min far på krykker. Han kunne ikke arbejde i tre måneder. Vi havde ingen penge, og min mor begyndte at vaske tøj for andre familier. Hun sagde aldrig at det var hårdt, men jeg så hende falde i søvn ved spisebordet en aften.
Min far blev mere stille det år. Han holdt op med at synge i køkkenet om morgenen. Han begyndte at drikke om eftermiddagen i stedet for kun om aftenen. Han kom tilbage på havet til sidst, men han trak sig tilbage tidligere end planlagt da jeg var 19. Han sagde det var ryggen. Jeg tror det også var noget andet.
Jeg lovede mig selv at jeg ikke skulle blive fisker. Det var den vigtigste beslutning i mit liv, og det var ham der traf den for mig uden at vide det.
1971
Hvad var dit første job? Hvad lavede du?
Mit første job
Jeg fik job som lærling på et værft i Esbjerg. Min mester hed Bjarne, og han gav mig en gammel hammer den første dag. "Den her hammer er ældre end dig, og den vil overleve dig hvis du behandler den ordentligt." Jeg har den stadig.
1972
Hvad var den første koncert du var til?
Gasolin på Saltlageret
Min første koncert. Jeg var 19 og næsten døv da jeg gik hjem. Kim Larsen var helt vild den aften, og jeg har aldrig grinet så meget på en koncert. En fyr ved siden af mig spildte øl ned ad min ryg, men jeg var ligeglad.
1974
Var du på interrail som ung? Hvor tog du hen?
Interrail gennem Europa
Sommeren efter studentereksamen tog jeg interrail med min ven Søren. Vi havde sovepose med, og vi sov på togstationer. Vi spiste baguetter og pølse hver dag i tre uger. Vi så Paris, Berlin, Wien, Rom. Vi havde aldrig oplevet noget så stort.
1975
Værelset på Vesterbro
Jeg flyttede til København for at arbejde på B&W skibsværftet. Jeg lejede et lille værelse hos en gammel dame der hed fru Albertsen. Hun lavede mad til mig om søndagen mod at jeg skiftede pærer for hende.
1976
Hvordan mødte du din partner?
Hanne i toget til Aalborg
Vi sad over for hinanden. Hun læste en bog af Karen Blixen, og jeg prøvede at se hvad der stod uden hun lagde mærke til det. Til sidst kiggede hun op og spurgte om jeg ville have nogle vingummi.
Vi blev sammen i 41 år, indtil hun blev syg.
Vi blev sammen i 41 år, indtil hun blev syg.
1978
Hvad husker du fra jeres bryllupsdag, hvis I blev gift?
Vores bryllup
Vi blev gift på rådhuset en lørdag i august. Bagefter spiste vi morgenmad på en café med vores otte gæster. Hannes mor græd så meget at hun gjorde sig selv syg.
1979
Lejligheden på Nørrebro
Da Hanne og jeg flyttede til København, fandt vi en treværelses på Nørrebro. Vi havde næsten ingen møbler, så vi sov på en madras på gulvet i et halvt år. Det var også der vi opdagede at hun var gravid med vores første.
1981
Hvis du har børn, hvad husker du om dagen de blev født?
Da Mads blev født
Hanne fødte Mads om natten på Rigshospitalet. Jeg holdt hendes hånd så hårdt jeg næsten brækkede mine egne fingre. Da han kom ud, så han på mig som om han allerede vidste hvem jeg var. Jeg tabte vejret.
1984
Stine kommer til
Vores datter Stine blev født tre år efter Mads. Hun var et meget anderledes barn. Mads var stille; Stine sang fra hun var to. Hun fyldte huset på en helt ny måde.
1988
Da jeg blev formand
Jeg blev formand for skibstømrerne på værftet. Det var ikke noget jeg havde søgt; mine kolleger valgte mig. Jeg lærte at holde tale, og jeg lærte at sige nej.
1991
Er der en koncert du aldrig glemmer? Hvorfor?
Bruce Springsteen i Parken
Jeg havde drømt om at se Springsteen i mange år. Da han endelig kom til Danmark, tog Hanne og jeg ind sammen. Han spillede Born to Run som ekstranummer, og hele Parken sang med. Det er en af de aftner jeg aldrig glemmer.
1993
Frede fra arbejdet
Frede var min sidemand på værftet i 22 år. Vi sagde sjældent meget til hinanden, men vi spiste frokost sammen hver eneste dag. Han fik en hjerneblødning i 2003 og blev aldrig sig selv igen. Det er noget af det sværeste, at miste nogen langsomt på den måde.
1995
Til Færøerne med drengene
Mads og jeg tog en herre-tur til Færøerne. Han var lige blevet teenager og talte ikke meget. Vi gik en lang tur over fjeldet ved Vágar i regn. Da vi kom hjem til hytten, lavede han mad. Det er den dag jeg fik fornemmelsen af at han var ved at blive en mand.
1998
Huset i Brønshøj
Vi købte hus i Brønshøj i 1998. Det var fra 1930'erne og trængte til alt. Jeg brugte ti år på at restaurere det. Hver sten har jeg rørt.
10 år senere
2008
Til Australien hos Mads
Vores søn flyttede til Sydney i 2008. Hanne og jeg sparede op i fem år for at kunne besøge ham. Da vi endelig stod på Bondi Beach og så solen gå ned over Stillehavet, kunne hun ikke sige noget i ti minutter. Hun sad bare og kiggede.
2011
Da Stine blev læge
Hun var den første i familien der gik på universitetet, og den første der blev læge. Vi var med til hendes dimission. Hanne havde en hat på som hun ikke ville have haft for ti år tilbage.
2015
Pensionsdagen
På min sidste arbejdsdag holdt mine kolleger en lille fest. Direktøren holdt en tale jeg dårligt kunne høre. Jeg fik en plade af Kim Larsen og en flaske rødvin. Da jeg gik ud af døren for sidste gang, vidste jeg ikke om jeg skulle græde eller juble.
2017
Det sidste år med Hanne
Hanne fik kræft i 2017. Det var bugspytkirtlen. Lægerne sagde det fra starten: hun havde et år, måske halvandet, hvis hun var heldig. Vi havde et år hvor hun gradvist blev svagere.
Jeg lavede mad. Jeg læste op for hende. Jeg kørte hende til alle behandlinger. Jeg holdt hendes hånd. Det var det hårdeste år i mit liv, og også det jeg er mest taknemmelig for at have haft. Det er svært at forklare. Vi var voksne børn da vi mødtes, og vi havde ikke haft tid til alt det der ligger under lagerne af et hverdagsliv. Da hun blev syg, kom det op.
Vi snakkede om vores forældre. Vi snakkede om Mads i Australien og Stine på sygehuset. Vi snakkede om hvad jeg skulle gøre når hun var væk. Hun ville have at jeg gik tilbage til at spille fodbold med Søren. Hun ville have at jeg ringede til hendes søster mindst en gang om måneden. Hun ville have at jeg fortsatte med at lave kringle til julen, fordi det var noget hun selv havde gjort, og fordi børnene forventede det.
Jeg har overholdt det hele. Det føles som om jeg gør det for hende, ikke for mig. Det er måske nok.
Jeg lærte hende at kende på en helt anden måde da hun var syg. Vi havde aldrig haft tid til den slags samtaler før.
Jeg lavede mad. Jeg læste op for hende. Jeg kørte hende til alle behandlinger. Jeg holdt hendes hånd. Det var det hårdeste år i mit liv, og også det jeg er mest taknemmelig for at have haft. Det er svært at forklare. Vi var voksne børn da vi mødtes, og vi havde ikke haft tid til alt det der ligger under lagerne af et hverdagsliv. Da hun blev syg, kom det op.
Vi snakkede om vores forældre. Vi snakkede om Mads i Australien og Stine på sygehuset. Vi snakkede om hvad jeg skulle gøre når hun var væk. Hun ville have at jeg gik tilbage til at spille fodbold med Søren. Hun ville have at jeg ringede til hendes søster mindst en gang om måneden. Hun ville have at jeg fortsatte med at lave kringle til julen, fordi det var noget hun selv havde gjort, og fordi børnene forventede det.
Jeg har overholdt det hele. Det føles som om jeg gør det for hende, ikke for mig. Det er måske nok.
Jeg lærte hende at kende på en helt anden måde da hun var syg. Vi havde aldrig haft tid til den slags samtaler før.
2018
Hvis I er gået fra hinanden eller hun/han er gået bort, hvad savner du mest?
Da hun døde
Hanne døde en søndag morgen kort før klokken syv. Jeg sad ved siden af hendes seng. Hun åbnede øjnene en sidste gang og smilede. Så slappede hun af.
Det var det fredeligste øjeblik i mit liv. Det er svært at forklare. Det var også det værste.
Det var det fredeligste øjeblik i mit liv. Det er svært at forklare. Det var også det værste.
2019
Det første år alene i huset
Jeg kunne ikke flytte hendes ting. I et helt år lå hendes briller på natbordet. Hendes pyjamas var stadig under puden. Hendes sko stod ved døren. Jeg vendte mig stadig om for at fortælle hende noget når jeg så fjernsyn. Jeg lavede mad nok til to mennesker uden at tænke over det og endte med at fryse halvdelen ned.
Mads ringede fra Australien hver søndag. Jeg vidste han var bekymret for mig. Jeg lod som om det gik fint. Jeg gik i kirke om søndagen, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Ikke fordi jeg blev troende, men fordi det var et sted man kunne sidde og være alene blandt andre mennesker uden at skulle snakke.
Til sidst pakkede Stine de fleste af hendes ting ned, og jeg lod hende. Det var jeg ikke i stand til selv. Hun spurgte mig om hvert stykke. Hun gjorde det blidt og stille. Da hun var færdig, gik jeg ind i soveværelset og kunne ikke genkende det. Det var det rigtige. Men det var også et chok.
Jeg beholdt hendes briller. Jeg har dem stadig i skuffen ved sengen.
Mads ringede fra Australien hver søndag. Jeg vidste han var bekymret for mig. Jeg lod som om det gik fint. Jeg gik i kirke om søndagen, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Ikke fordi jeg blev troende, men fordi det var et sted man kunne sidde og være alene blandt andre mennesker uden at skulle snakke.
Til sidst pakkede Stine de fleste af hendes ting ned, og jeg lod hende. Det var jeg ikke i stand til selv. Hun spurgte mig om hvert stykke. Hun gjorde det blidt og stille. Da hun var færdig, gik jeg ind i soveværelset og kunne ikke genkende det. Det var det rigtige. Men det var også et chok.
Jeg beholdt hendes briller. Jeg har dem stadig i skuffen ved sengen.
2021
Søren igen
Min gamle ven Søren fra Esbjerg ringede et halvt år efter Hanne døde. Han var også blevet alene. Vi har siden mødtes hver anden måned, halvvejs på en tankstation udenfor Skanderborg. Vi snakker, drikker kaffe, kører hver til sit. Det er nok.
2023
Alene på Bornholm
Jeg tog til Bornholm i en uge i 2023. Det var første gang jeg rejste alene siden jeg var ung. Jeg sad i en strandstol og læste hver morgen. Jeg græd lidt, men jeg trivedes. Det overraskede mig.
2024
Da Mads kom hjem
Mads og hans familie er flyttet hjem til Danmark efter 16 år i Australien. Børnebørnene taler engelsk, men de prøver. Det betyder mere for mig end de aner.
Hilsner
Endnu ingen hilsner. Skriv den første.