Spring til indhold

Gave til en der har alt – den der ikke fylder noget

Det er det sværeste gaveproblem der findes. Her er en løsning der ikke ligner en gave i traditionel forstand.

Problemet er ikke gaver. Problemet er ting.

Folk der har alt, har det fordi de selv har levet et helt liv. De har købt det de skulle bruge. De har fået det de fik lyst til. De har givet væk det de ikke gad have stående længere. Det de mangler nu, er ikke flere ting.

Så stort set alt fra en butik er forkert. Endnu en flaske vin er upersonligt. Endnu en kasse chokolade ender bagest i et skab. Endnu et tørklæde, endnu en bog, endnu en lille keramikting til vindueskarmen. Det bliver ofte til irritation mere end glæde - fordi det skal pakkes op, takkes for, og opbevares.

En livsbog er ikke en ting. Den indeholder ikke materiale, den fylder ikke en kvadratcentimeter, og den kan ikke gå i stykker. Det den indeholder, er modtagerens egne ord, samlet ét sted, ét minde ad gangen.

Hvem er det her gave-tip særligt for?

Det fungerer for fire typer modtagere, og det fungerer typisk bredere end det.

Den der runder en halv eller hel rund fødselsdag. 50, 60, 70, 80. Lige det punkt hvor man selv begynder at se tilbage, og hvor familien begynder at have spørgsmål de aldrig fik stillet.

Den der er gået på pension. Pension er ofte den første gang i livet hvor man har tid og overskud, men ikke et formål. En livsbog giver en anledning at sætte sig med, en halv time om dagen, så længe man har lyst.

Den der altid siger “jeg ønsker mig ingenting”. Måske fordi de mener det. Måske fordi de allerede har det de ville ønske sig. En livsbog er en gave de ikke kunne have bedt om, fordi de ikke vidste den fandtes.

Den der elsker at fortælle, men aldrig får skrevet det ned. Hver familie har en. Den der altid har en god historie om noget der skete i halvfjerdserne. En livsbog er stedet hvor de historier endelig kan lægges ned, så de ikke forsvinder med personen.

Det der gør den til en gave der virker

Den koster ingenting i kroner og ører. Til gengæld kræver den, at du har tænkt over modtageren. En kuvert med et håndskrevet brev og et lille kort med login-oplysninger - det fortæller mere om hvem giveren er, end en gave til ottehundrede kroner gør.

Den fylder ingenting fysisk. Ikke en plads på en hylde. Ikke en plads i køleskabet. Intet at støve af. Det er et undervurderet kvalitet hos en gave til en der har for mange ting i forvejen.

Den er privat. Modtageren bestemmer alt - hvad der bliver skrevet, hvor meget, og hvem der må læse. Du har ingen adgang til indholdet, med mindre de selv vælger at åbne det for dig.

Den er ikke afsluttet på dagen. Modsat de fleste gaver bliver den større med tiden. Tre måneder senere er der mere indhold. Et år senere er der endnu mere. Den vokser, så længe modtageren har lyst.

Og - det er den del de fleste givere ikke tænker over først, men som modtageren selv begynder at tænke på efter et stykke tid - den efterlader noget. Den bliver til noget der bliver tilbage.

Hvordan du gør gaven håndgribelig

Det her er en gave der virker bedst, hvis du gør lidt mere end at trykke på “send link”.

Skriv noget i hånden. Et brev, ikke et kort. Hvad du selv altid har undret dig over. Hvilken historie du har hørt halvt og gerne ville have helt. Hvilket spørgsmål du aldrig fik stillet. Det er den slags der får folk til at sætte sig.

Print login-oplysningerne ud. Det at gaven er digital, betyder ikke at præsentationen behøver være det. Et lille kort med adresse, brugernavn og første kode er konkret nok til at lægge under et juletræ.

Læg det hele i en kuvert. Brevet, kortet, måske et billede du har gemt. Det er ikke en kuvert med en gave i - det er kuverten der er gaven.

Foreslå en startdato. Et tidspunkt I kunne sætte jer sammen og åbne kontoen. En søndag aften, en weekend hvor I alligevel er der. Det første minde tager ikke længe, og bagefter er fornemmelsen der.

Vær tålmodig efter du har givet det

De begynder ikke nødvendigvis i samme uge. Mange tager et par måneder før noget rigtigt falder på plads. Det er ikke en afvisning af gaven. Det er livsbogens natur - den hører ikke til der hvor “jeg burde i gang”-tankerne ligger, den hører til der hvor man en formiddag tænker “jeg har faktisk lyst til at skrive det her ned”.

Sådan kan resultatet se ud

Se de fem fiktive eksempler - Bodil er lærerinde, Erik er skibstømrer, Inger er bondedatter fra Fyn, Birte er keramiker uden børn og familie i traditionel forstand, Jørgen er læge med en mere kompliceret historie. Vidt forskellige liv, samme platform. Et godt billede af spændvidden.

Hvad det koster

Det er gratis. Ingen abonnement, ingen reklamer, ingen begrænsning på indhold. Vil I på et tidspunkt have livsbogen som fysisk fotobog, betaler I for den enkelte bog. Selve livsbogen koster ingenting at have liggende.

Vil du i gang?

Allerede medlem? Log ind →


Relaterede sider: