Gaver til bedsteforældre er ofte enten praktiske og glemsomme, eller hyggelige og overflødige. Her er en der ikke er nogen af delene.
Det er gaven du selv ville have ønsket dine bedsteforældre havde lavet
Hvis dine egne bedsteforældre allerede er gået bort, kender du måske den oplevelse at sidde og lede efter en historie du ikke længere kan finde. Hvor mormor blev født. Hvad farfar lavede de tre år i Tyskland. Hvordan de mødte hinanden, helt præcist. Hvilken sang mormor sang, da du var lille.
De små historier blev sjældent skrevet ned. De levede i hovedet på et menneske, og pludselig var hovedet væk.
En livsbog til dine børns bedsteforældre er den gave du selv ville have ønsket. Det er ikke en ting på reolen. Det er et sted hvor bedstemor og bedstefar kan begynde at lægge minder ned, så længe de kan og har lyst, og bagefter har dine børn noget at vende tilbage til, når de bliver gamle nok til at undres.
Hvornår passer det?
Rund eller halvrund fødselsdag. 70, 75, 80. Det er ofte ved disse mærkedage at man selv begynder at se tilbage, og familien begynder at tænke “hvad er det egentlig vi ved om hende”.
Når et nyt barnebarn er på vej. Det første eller det fjerde, ligegyldigt. At få et barnebarn vækker for mange en lyst til at fortælle. Mange tænker pludselig: hvad ved det her barn nogensinde om mig, hvis ingen skriver det ned.
Pensionen, eller første år efter. Når der pludselig er tid og overskud, men ikke altid et formål. En livsbog giver en daglig anledning og et lille spørgsmål at sætte sig med.
Jul. Den klassiske gaveanledning, hvor de fleste tilfældige ting alligevel ender. En livsbog skiller sig ud - fordi den ikke er en ting der skal pakkes op, men en kuvert med login-oplysninger og et brev om hvorfor du gerne vil høre.
En helt almindelig søndag. Måske den bedste, fordi gaven så ikke skal konkurrere med fem andre.
Når børnebørnene står som givere
Der er én variant af den her gave der virker særligt godt: at det er børnebørnene selv der giver den.
Det kan være de voksne børnebørn der går sammen om det. Eller de små der hjælpes på vej af forældrene. Det stærke ved den variant er, at gaven kommer fra den person der har den længste tid foran sig til at få glæde af den.
Hvis I går sammen om det, kan I lægge noget til kuverten. Et håndskrevet brev fra hver - ikke en lang en, bare to-tre linjer om hvad I gerne vil høre mere om. “Bedstemor, jeg har altid undret mig over hvordan du og bedstefar mødtes. Vil du fortælle os det?” Det viser at gaven ikke er høflig, men bygget på reel nysgerrighed.
Mange bedsteforældre har aldrig oplevet at deres børnebørn faktisk spurgte. At blive spurgt af de yngre, når man selv er gammel, er en helt anden ting end at blive spurgt af jævnaldrende eller af sine børn.
Bedsteforældrene og det digitale
For dem der er omkring 65-75 i dag, er en computer eller tablet ikke nogen ny opfindelse. De fleste har brugt det i et stykke tid. Pegefingeren på en iPad volder sjældent problemer.
Er det en bedstemor eller bedstefar i 80’erne, kan der være mere modstand. Her er løsningen ikke at lade dem klare det selv, men at sætte sig sammen. En aften, et besøg, en ferie hvor I alligevel er der. Du tager spørgsmålet, de tager fortællingen, du skriver med eller lader appen optage stemmen. Den fysiske nærhed er ofte det vigtigste - det er ikke skrivningen der trækker historierne frem, det er at de bliver hørt mens de fortæller.
Det er heller ikke nødvendigt at livsbogen bygges op i ét hug. Otte minder over et halvt år er meget mere værd end et heltidsprojekt der aldrig rigtig kommer i gang.
Hvad bedsteforældrene selv får
Det er værd at huske, at det her ikke kun er en gave til familien.
Mange ældre oplever at deres rolle skifter. Børnene er voksne. Arbejdslivet ligger bag. De er bedsteforældre i særlige stunder - ved jul, ved fødselsdage, om sommeren - men ikke nødvendigvis i hverdagen. En livsbog giver et lille fast punkt: et spørgsmål om dagen, hvis man har lyst, og et sted der hører én selv til. Det er ikke noget man skal præstere. Det er noget man kan vende tilbage til.
For nogle bliver det også en måde at få sat ord på ting der har stået og rumsteret i mange år. Ikke en livsopgørelse, men en stille mulighed for at lægge ned hvad der har været vigtigt.
Hvad familien får på den anden side
Når livsbogen er bygget op, kan bedsteforældrene dele den med ét klik. Et privat link til de personer de selv vælger - børn, svigerbørn, børnebørn, måske gamle venner.
Hele familien begynder at læse den samme tekst. Diskussioner om “var det Vejle eller Kolding bedstefar voksede op i” hører op. Børnebørnene har et sted at gå hen, når de er gamle nok til at undre sig.
Senere, når bedsteforældrene en dag er væk, har I deres egne ord. Det er en anden ting end at sidde med et fotoalbum. Det er deres stemme i tekstform.
Sådan kan resultatet se ud
Bodils livsbog er fra en lærerinde i Aarhus med to børn og fire børnebørn - en velkendt fortælling om et langt familieliv med plads til både glæde, fødselsdepression og enkestand. Ingers livsbog er fra en bondedatter på Fyn der mistede sin mand til alzheimer i fjor. Begge er fiktive personaer, men giver et indtryk af, hvordan en bedsteforælders livsbog tager sig ud, når den har fået lov at vokse en tid.
Hvad det koster
Selve livsbogen er gratis. Det er ikke et abonnement der kommer snigende, og der er ingen reklamer. Hvis I på et tidspunkt vil have den som fysisk fotobog, så hver af børnene kan få et eksemplar, betales der for den enkelte bog når I bestiller. Det er det.
Vil I i gang?
Allerede medlem? Log ind →
Relaterede sider: